Pogacar vinder vanvittigt cykeldrama — er han uovervindelig?

Tadej Pogacar har gjort det igen. Den slovenske cykelmester vandt endnu et dramatisk cykelløb og befæster dermed sin status som en af sportens mest dominerende skikkelser nogensinde. Men spørgsmålet, alle stiller sig, er: Er han den bedste rytter i historien?

Et vanvittigt drama

Løbet bød på alt, hvad cykelentusiaster kan ønske sig. Angreb, modangreb, styrt og total udmattelse — men i det afgørende øjeblik var det Pogacar, der havde kræfterne og nerverne til at sætte sig igennem. Han krydsede målstregen med et udtryk, der rummede både lettelse og triumf, mens hans rivaler krympede sammen i baggrunden.

Det er blevet et velkendt billede: Pogacar forrest, resten bagved.

Bedre end Merckx? Bedre end Induráin?

Sammenligner man Pogacar med de store navne i cykelsporten, er tallene imponerende. Eddy Merckx dominerede sporten i 1960erne og 70erne og vandt fem Tour de France-titler. Miguel Induráin vandt fem i træk i 1990erne. Pogacar er endnu ikke nået dertil — men måden han vinder på er anderledes.

Der er en brutalitet og alsidighed over Pogacars kørestil, som selv eksperterne har svært ved at sammenligne med forgængerne. Han angriber på bjerge, han vinder enkeltstart, og han er stærk på flader. Han er ikke bare en specialist — han er en komplet rytter.

Kan nogen stoppe ham?

Det store spørgsmål er, om nogen nogensinde vil formå at udfordre sloveneren på hans stærkeste dage. Jonas Vingegaard har vist, at det er muligt, men Pogacar virker for hver sæson mere og mere umulig at knække.

Cykeleksperter taler allerede åbent om, at vi muligvis befinder os midt i det største kapitel i cykelhistorien nogensinde. At se Pogacar køre er at se en atlet i sin absolutte peak — og det er et privilegium, der ikke altid er til at købe for penge.

Er han uovervindelig? Statistikken siger endnu nej. Men øjnene siger noget helt andet.