Mette Frederiksen svarer skarpt på Trumps omstridte Grønlands-landkort

Der er igen gang i den virale Trump-Grønland-saga. USA's præsident Donald Trump delte for nylig et redigeret landkort på sine sociale medier, hvor det amerikanske flag var malet ud over flere lande i den vestlige halvkugle – heriblandt Grønland, Canada, Mexico og Island. Billedet spredte sig lynhurtigt på nettet, og nu har statsminister Mette Frederiksen svaret igen.

Frederiksen, der var på besøg i Grønland da kortet dukkede op, lagde ikke fingrene imellem. "Den grønlandske regering og det grønlandske folk har sagt igen og igen, at man ikke ønsker at være amerikansk," lød det klart fra statsministeren. Hun understregede samtidig, at det alene er op til grønlænderne selv at bestemme deres fremtid – ikke noget der kan afgøres med et redigeret billede fra en amerikansk præsident.

Timingen er det, der virkelig får historien til at eksplodere på de sociale medier. Kortet dukkede nemlig op samme dag, som Grønland, Danmark og EU underskrev en fælles erklæring om et markant udvidet samarbejde. Her har EU lovet at investere hele 200 millioner euro – svarende til cirka 1,5 milliarder kroner – i Grønland. Pengene skal gå til blandt andet kritiske råmaterialer, boliger, turisme, energi og digital infrastruktur.

Kontrasten er svær at overse: Mens EU cementerer et tættere bånd til Grønland med konkrete investeringer, vælger USA's præsident at markere sit territoriale ønske med et redigeret kort. Det er ikke første gang, Trump har luftet interesse for at overtage Grønland – men denne gang sker det på et tidspunkt, hvor Grønlands fremtid diskuteres mere intenst end nogensinde.

På sociale medier er reaktionerne massive. Mange danskere og grønlændere deler kortet med hovedrystende kommentarer, mens andre ser det som endnu et eksempel på Trumps evne til at skabe overskrifter med et enkelt opslag. Uanset hvad man mener om metoden, er der ingen tvivl om, at historien igen sætter Grønlands status øverst på den internationale dagsorden.

Mette Frederiksens svar har allerede fået stor opbakning på tværs af det politiske spektrum herhjemme. Budskabet er entydigt: Grønlands fremtid afgøres i Grønland – ikke på et amerikansk socialt medie-opslag.