Lasse Andersson om comebacket til Danmark: 'Ligeglad med alt det pis. Jeg er glad for at være her'

Han kunne være blevet i Berlin. I stedet valgte Lasse Andersson en hverdag med udekampe i Stoholm og Maribo. For mindre end tre måneder siden stod han, Gidsel og Füchse Berlin i en Champions League-finale mod FC Barcelona — den ypperste kamp på det ypperste niveau. Nu står han i en hal i Farum og spiller for HØJ Elite i den næstbedste danske række.

DR mødte landsholdsstjernen til hans debut for klubben og spurgte, hvorfor en dansk landsholdsspiller på toppen af sin karriere vælger at vende hjem for at spille i 1. division.

"Jeg er sådan set ligeglad med, hvad jeg har prøvet tidligere, hvad jeg kunne have gjort i stedet og alt det pis. Jeg er glad for at være her," siger Lasse Andersson.

Nedrykning fik Andersson til at revurdere det hele

Da Lasse Andersson skrev under med HØJ Elite, stod det ikke på tegnebrættet, at sjællandsklubben skulle rykke ned fra den bedste danske række året efter. "Jeg blev nødt til at revurdere hele situationen, da HØJ rykkede ned. Jeg måtte overveje, om jeg stadig kunne se mig selv i det," fortæller han.

Efter mange samtaler med klubbens sportschef valgte den 32-årige landsholdsspiller dog at stå fast på sin beslutning. "Jeg traf beslutningen med de lange briller på, for der er forhåbentligt mange år at spille håndbold endnu," siger Andersson, der kalder det "fantastisk at komme hjem igen til venner og familie" og samtidig have et håndboldprojekt, han tror kan blive en fast del af toppen af dansk håndbold.

Landsholdet er stadig missionen

"Jeg er ikke bekymret for mit niveau. Hvis man nøjes med at gøre det nødvendige, falder man i niveau. Men sådan har jeg aldrig grebet håndbolden an. Jeg går altid all in. Uanset om jeg er i Berlin eller HØJ," siger Andersson, der på landsholdet har samlet en betydelig medaljesamling: VM-guld i 2021 og 2025, OL-sølv i 2021, OL-guld i 2024 og EM-guld i 2026.

Landstræner Nikolaj Jacobsen blev i maj spurgt, om Anderssons klubskifte kunne påvirke hans rolle på landsholdet. Svaret var nej — men det forudsætter, at han ikke spiller i den næstbedste danske række i længere tid. Ambitionsniveauet er ifølge Andersson ikke faldet: "Jeg kommer til at savne nogle af de store kampe med fyldte arenaer. Derfor er motivationen for at spille på landsholdet kun blevet endnu større."

Autografer i foyeren

HØJ Elite vandt kampen mod Odder 38-26, hvor Andersson scorede fire mål. Bagefter stod børn og voksne i foyeren og ventede på en autograf fra klubbens nye stjerne — en anden virkelighed end den, han forlod i Berlin for få måneder siden. "Kontrasten er jo megastor. Både alt udenom og de fyldte haller. At spille hjemme foran 9.000 eller på udebane i 1. division foran 450 mennesker. Der er en verden til forskel," siger han.

Alligevel er beslutningen ikke til at rokke ved: "Hvis ikke jeg tog den chance nu, hvornår fanden skulle jeg så gøre det? Jeg er ikke kommet hjem for bare at komme hjem. Jeg er her, fordi jeg føler, jeg stadig kan gøre en forskel."