Superløber må ikke blive idealet for, hvad gravide kroppe kan
Amerikaneren Alexandria Andrews løb Sydney Marathon på under tre timer i 32. graviditetsuge. Fysioterapeut og ph.d. Signe de Place Knudsen forklarer, hvorfor præstationen ikke bør blive normen.
Amerikaneren Alexandria Andrews leverede for nylig en præstation, der fik mange til at kigge en ekstra gang: Hun gennemførte Sydney Marathon i 32. graviditetsuge på under tre timer — 02:59:43 — hvilket placerede hende som nummer 93 i kvindernes felt og nummer 1.306 samlet ud af over 36.000 løbere.
Det var faktisk hendes andet maraton under graviditeten. I april løb den nu 30-årige Andrews Boston Marathon i personlig rekord på 2:41:58, da hun var 13 uger henne. Tiderne er én ting, men det var især koblingen mellem dem og synet af den tydelige bule på maven, som tiltrak sig opmærksomhed.
"Graviditet og motion er langt fra to uforenelige størrelser, nærmere tværtimod," siger Signe de Place Knudsen, der er fysioterapeut, adjunkt ved SDU og har skrevet ph.d. om fysisk aktivitet under graviditet.
"Det at løbe et maraton i uge 32 er ikke normalt. Men det er i sig selv ikke farligt at være fysisk aktiv, når man er gravid. Tværtimod er motion som udgangspunkt godt for både den gravide og barnet. Hvis man er vant til at løbe og i øvrigt har en ukompliceret graviditet og er sund og rask, er kroppen i stand til rigtig meget. Men det er meget individuelt," siger hun.
Det gør sig gældende for Andrews, som er flittig løber — Sydney-maratonet var hendes syvende. Hun havde inden løbet konsulteret sin læge om det var forsvarligt, har hun fortalt i interviews med Runners World og News 24. "Jeg synes, det er fantastisk, hvis det er din normale rutine, hvis du er vant til det og lytter til din krop," sagde hun til News 24.
Signe de Place Knudsen slår fast, at det kun er fint, at Andrews, som har en ukompliceret graviditet, kan løbe et maraton — men advarer mod at bruge det som målestok. "Det skal ikke bruges som målestokken, fordi det er ikke normalt. Målet er at finde den aktivitet eller det aktivitetsniveau, der fungerer for den enkelte," siger hun.
Graviditeter kan medføre en række gener, blandt andet bækkensmerter. "Vi ved, at det kan påvirke den gravides identitet, selvstændighed og følelsesmæssige velbefindende. Hun kan være frustreret og føle skyld og skam ved at opleve, at hun ikke kan udføre sine normale dagligdagsaktiviteter. Derfor skal vi passe rigtig meget på med, at den gravide maratonløber bliver idealet for, hvad en gravid krop skal kunne," siger Signe de Place Knudsen.
Er man gravid og i tvivl om, hvad man må og ikke må, opfordrer hun til at orientere sig i Sundhedsstyrelsens anbefalinger — med det forbehold, at man skal have det godt, mens man træner, og tage hensyn, hvis man har meget ondt eller får det skidt.
Har man ikke tidligere været vant til at motionere, er det ikke under graviditeten, man skal forsøge sig med højintensitetstræning. Forskningen viser dog, at det godt kan lade sig gøre for fysisk inaktive kvinder at øge aktivitetsniveauet under graviditeten — men her er tale om moderat og ikke høj intensitet.
"I nogle studier har man målt ændringer i fostrets hjertefrekvens under meget intensiv træning, i nærheden af ens maksimale puls. Man så også, at de ændringer normaliseres, når mor stopper aktiviteten. Men det er et område, hvor vi ikke har tilstrækkelig viden til at definere en sikker øvre grænse i forhold til intensitet," siger hun.
Da graviditeter er meget forskellige, er det svært at lave en generel anbefaling. "Det er bestemt ikke alle, der har lyst, evner eller muligheder for at løbe et maraton i sin graviditet eller være fysisk aktive overhovedet," siger Signe de Place Knudsen. Ved en ukompliceret graviditet lyder hendes anbefaling, at man i princippet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters aktivitet dagligt ved moderat intensitet — uanset om det er en gåtur eller den aktivitet, man har lavet tidligere.
Ved en kompliceret graviditet er situationen en anden. "Så går man til sin jordemoder og taler om, hvad der er muligt. Det kan godt være, at man er aktiv, men på en anden måde — siddende på en cykel, eller man svømmer, hvor man har lidt hjælp fra vandet i forhold til tyngden. Der kan også være graviditeter, der er så komplicerede, at man slet ikke er aktiv," siger hun.
Kilde: DR Sporten, "Superløber må ikke blive idealet for, hvad gravide kroppe kan" (Emil Halkier)
https://www.dr.dk/sporten/traening-og-sundhed/superloeber-maa-ikke-blive-idealet-hvad-gravide-kroppe-kan
Kilde: https://www.dr.dk/sporten/traening-og-sundhed/superloeber-maa-ikke-blive-idealet-hvad-gravide-kroppe-kan